Om forfatteren
Jeg er rumfartsentusiast, historiefortæller og erfaren formidler af faglig viden. I mit arbejde som chefkonsulent i Ingeniørforeningen IDA har jeg i over 15 år arbejdet for at bringe komplekse emner i øjenhøjde – så de både engagerer og inspirerer.
Med et skarpt blik for, hvordan en god fortælling kan få selv tørre data til at blomstre, hjælper jeg gerne andre med at folde deres faglighed ud. Som vært på podcasten IDA Space Talks har jeg interviewet nogle af Danmarks dygtigste eksperter inden for astronomi og rumteknologi og åbnet døren til alt fra sorte huller til satellitformationer – altid med nysgerrighed, lune og fokus på den gode historie.
Jeg står også bag IDA Space-netværket, et levende fællesskab med over 1.100 engagerede medlemmer og en stor følgerskare online.
Når jeg ikke fortæller historier om universet, passer jeg fire høns i baghaven, og her sørger tyngdekraften for de daglige æg.